Om Vanløsegaard

Vi afholder generalforsamling hvert år i april. Ifølge vedtægterne skal det ske senest 30. april. Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed – det betyder at alle større beslutninger træffes her. Du har indflydelse – både ved at møde op og bruge din stemme – og/eller fremlægge forslag om reparationer, fælles initiativer, vedtægtsændringer mv.    

Det er bestyrelsens opgave at indkalde til generalforsamling. Datoen bliver meldt ud via foreningens nyhedsbrev og her på hjemmesiden. Indkaldelse, dagsorden, foreningens årsregnskab, forslag til budget og forslag til ansættelse af ny andelskrone samt andre forslag omdeles i postkasserne senest 14 dage før generalforsamlingen.  

I vedtægterne kan du se hvordan foreningen styres, og i husordenen hvordan der er taget højde for, at mange forskellige mennesker skal leve side om side. Men ingen steder kan du læse, hvordan vores andelsboligforening skal se ud og være om ti år. Det bestemmer du – sammen med de 169 andre andelshavere. Ved at møde op, holde dig a jour med hvad der sker i foreningen på hjemmesiden eller ved at læse opslagene fra bestyrelsen, komme ned i kontortiden for en snak, eller medvirke i arbejdsweekender – kan du være med til at bestemme og sørge for, at vi alle kommer til at bo et dejligt og ordentligt sted.  

Så kom endelig med ideer til bestyrelsen og på generalforsamlingerne, så initiativer til glæde for foreningen kan blive diskuteret og udarbejdet. 

Bestyrelsen består af 5 – 7 frivillige andelshavere, valgt på generalforsamlingen. Alle andelshavere har mulighed for at stille op til bestyrelsen.

Bestyrelsen varetager den daglige ledelse af foreningen og udfører de beslutninger, som generalforsamlingen vedtager. Opgaverne spænder vidt og omfatter bl.a. iværksættelse af vedligeholdelsesopgaver på ejendommen og indhentning af håndværkertilbud, beboerkontakt, udsendelse af beboerinformation og klagebehandling.  

Arkitekttegnet stjernebyggeri

Vanløsegaard (1923-24) er bygget af arkitekt Arthur Carl Johann Wittmaack (1878-1965). Stilmæssigt er Vanløsegaard præget af nyklassicismen, med fokus på rytme og symmetri, som bl.a. kan ses i gårdens indretning med fire skralderum – eet i hvert hjørne af gården, to alleer, to ens havestykker to ens områder for tørresnore og legeplads i midten. Wittmaack var en stjernearkitekt, der prægede København i 1900-tallet med mange præmierede bygningsværker. Bl.a. Axelborg, som blev indviet i 1920. Han er også mester for Østerbro Svømmehal samt det første fodboldstadion dér, forløberen for Parken (1928-30). Han har tegnet Boulevard Teatret, Sønder Boulevard 79-81, (1924) samt Park Teatret, nu Park Bio, (1926-28) og 6 andre biografer i København. Dertil tre kirker: Absalons Kirke (1920-34) – nu Folkehuset Absalons på Vesterbro; Hans Egedes Kirke på Østerbro (1922-32) og Helleruplund Kirke i Hellerup (1955-56).

Wittmaack rejste meget for at hente inspiration til sine bygninger. Han studerende bl.a. nogle år ved kunstakademiet i Wien. Måske var det med inspiration fra ”Det røde Wiens” boligkomplekser, bygget som ”arbejderborge” med moderne faciliteter som børnehaver, nærbutikker og vaskekældre, at han tegnede Vanløsegaard. Det er i hvert fald tænkt ind i Vanløsegaard fra starten. Som en lille velfungerende landsby, med tanke på at skabe sociale netværk, hvor hjælpen er lige rundt om hjørnet, som kan få det hele til at hænge sammen. Huset bygges derfor også med moderne komfort som eget toilet og en vaskekælder pr. opgang med gruekedler, vaskebrædder og tørrefaciliteter.

Etablering af Vanløsegaard  

Andelsboligforeningen Vanløsegaard blev stiftet 2. maj 1923. Grunden, matrikel 2495, blev købt af Katrinedal A/S i 1923 – en udstykning fra gården Katrinedal, der lå på hjørnet ved Kaløvej og Katrinedalsvej. Der hvor den store røde blodbøg står i dag. Grunden man købte, lå ud til Godthåbsvej (ja, det hed Jyllingevej den gang) og rundt om byggeriet var der fin udsigt til marker, for Vanløsegaard er noget af det ældste byggeri i Vanløse og er i øvrigt en af de ældste andelsforeninger i Danmark.

Den 14. oktober 1924 stod en helt ny bygning klar til indflytterne. En to værelsesandelslejlighed på 61 m2 kostede 412,50 kr. og med en månedlig ydelse på 45,40 kr. I dag er foreningen blandt de største selvadministrerende andelsboligforeninger i Danmark med sine170lejligheder og 10 erhvervslejemål.

Folkebørnehave, bibliotek og ”take away”

Børnehave

Folkebørnehaven i Vanløsegaard var en del af foreningen fra byggeriets starts. I dag er det en lille institution med to opholdsrum, 20 børn og med egen legeplads på den anden side af Jyllingevej.

Den første folkebørnehave i Danmark blev etableret i 1901 på Vesterbro på initiativ af socialdemokratiet i samarbejde med fagforeningsfolk. En folkebørnehave var en heldagsinstitution baseret på Frøbel-pædagogik, i modsætning til de mere disciplinære asyler. Børneinstitutioner var en mangelvare i 1924. København, Frederiksberg og Gentofte havde til sammen 12 vuggestuer og 55 børnehaver. Det er først i 1998 at forældre får en pasningsgaranti.

Vanløses Bibliotek

Fra 1924 til 1961 lå Vanløses bibliotek på hjørnet af Jyllingevej og Kaløvej, i nr 39. Det var en lærerinde – Anne Marie Jacobsen – der tog initiativ til at få bibliotek i Vanløse. En kvinde der røg store cigarer, gik klædt i bukser, og som folk var lidt bange for. Det var et fint bibliotek med læsesal og fine sentenser malet i loftet. Lænede man nakken tilbage, kunne man læse at ”Enhver læser med sine egne briller” og ”Hellere få bøger ret læste – end mange bøger slet læste” og ”Biblioteket er kulturens våbensal”. Det sidste kunne man mærke i krigsårene under 2. verdenskrig, hvor der var så travlt i biblioteket, at læsesalen blev inddraget og en del af nabolejligheden tilføjet som depotrum. I 1943 blev der på travle dage udstemplet op mod 1000 bøger. Der var ca 10.000 bind i biblioteket – og der var ca. 5000 lånere tilknyttet biblioteket. 23. januar 1961 flyttede biblioteket til Jernbane Allè – det der i dag er en del af kulturstationen.

Madsteder

Da byggeriet stod færdigt var det bl.a. med en bager (hjørnet Jernbane Allè og Jyllingevej) Tobak, Mejeri, Frisør mv. I Høgholtvej nr. 38, st. th. var der endvidere et hjemmebageri, det vil sige et sted hvorfra der blev bagt brød, som blev leveret ude i byen. Senere, i 30’erne, blev der i nr. 53 mod Jyllingevej, i stueetagen, etableret et madkøkken, hvor man kunne købe billig færdigmad.

Rod i regnskabet

Ejendommens første inspektør – malermester og Inspektør P.L. Stüwing – døde pludseligt i april 1926. Han efterlod sig et stort regnskabsrod. Det har en lille regnskabsbog fra 1926 afsløret. Den prøver at udrede bilagsrod og sjuskeri. Alle håndværkere, arkitekt, Vanløsegaards advokat, landsretssagfører Svenning Larsen, samt bestyrelsen for andelsforeningen skal stå på mål for udgifter, beslutninger og referater. Gennemgangen afslører bl.a. at der blev sparet på materialerne, da projektet blev dyrere end beregnet, bl.a. fordi Københavns Kommune kræver at bygningen flyttes tilbage på grunden – væk fra Jyllingevej (for at få mulighed for at gøre denne bredere) hvilket betyder, at man må udjævne den stærkt skrånende grund yderligere. Gennemgangen får også udredt, at P.L. Stüwing, som også er involveret i byggeriet af naboejendommen Bangsbogaard og havde en aktie i Katrinedal A/S, som var det selskab, man købte grunden af, havde svært ved at bruge de rigtige kasketter på de rigtige tidspunkter.

Under 2. verdenskrig

Under krigen var kælderen i nr. 26-34 ud mod Høgholtvej, det der også kaldes ”det lille hus” beskyttelsesrum. Cykelskur og opbevaringsrum blev inddraget, og i stedet var der tæpper og lys, hvis sirenerne kaldte folk ned til beskyttelsesrummet. Sirenerne sad på taget af naboejendommen Bangsbogård. Efter krigen blev denne alarm testet hver onsdag kl. 12:00. I dag testes sirenerne fortsat – hver dag – men uden lyd. Der er kun lyd på én gang om året – nemlig den første onsdag i maj måned kl. 12:00.

Under krigen var deri øvrigt mørklægningspåbud. Det betød at der ikke var lys i opgangene og kælderen – samt loftet.

Skrøner fra gården

Flagstangen
Der har hængt mange sjove – og delikate ting – i gårdens flagstænger. Fru Olsens underbukser, et korset, en BH. Men i 1992 kunne beboerne i gården høre en kalden fra en lille pige, der var blevet hejst op i flagstangen af sin bror.

Græsset måtte ikke betrædes
I 1978 gjorde en gruppe andelshavere oprør mod bestyrelsen. De foreslog ved en generalforsamling, at de hegn, der oprindeligt var rundt omkring haverne i gården, skulle nedlægges, så beboere frit kunne benytte de grønne områder. Det modsatte bestyrelsen sig. Dog fik forslagsstillerne lov til, på prøve, at åbne det ene grønne område på en måde, så græsset ikke blev beskadiget. Ind til da var det kun forbeholdt gårdens børn, på meget varme dage – og med viceværtens tilladelse – at blive løftet over hegnet, og at blive kølet af med en kold vandstråle. Åbningen af haven blev dog så stor en succes, at der året efter blev stemt for en åbning af begge grønne arealer. Det er andelshavere, der i fællesskab har gjort gården hyggelig med beplantning og pergolaerne samt etablering af træaltaner på havestykkerne ud mod vejene.

Vin i gården
Vinen, der om sommeren danner pergolaer ved bænkene i haven, i de grønne områder, er plantet af grækeren Nick Gianakos. Han var bestyrer i gården, og tog vinen med fra Grækenland – et lille minde for ham og en stor glæde for os i dag.

Har du en god historie?

Hvis du gemmer på en god historie fra gården eller oplevelser fra Vanløsegaard, må du meget gerne kontakte Sabine Kleinbeck, 2441 2139 eller sabinekleinbeck@gmail.com og fortælle den.

Bygningen Vanløsegaard fejrer 100 år i 2024.

Måske du kan bidrage til Vanløsegaard-fortællinger.

Beboerorientering