Vi er en stor forening med mange gode faciliteter og muligheder, som vi gerne kort vil introducere for dig.
Sådan kommer du af med dit affald:
Containere til affaldssortering af pap, papir, plast, metal, glas og batterier finder du under overdækningen ved cykelskurene.
Restaffald og grønt husholdnings-affald / bio skal i containere, der står i de murede skraldeskure.
Elektronik og farligt affald sætter du i rummet ved garagen i enden mod Jernbane Allé (det er skiltet, hvor skraldet sættes).
Storskrald som møbler nips og tilbehør skal i de store containere, der står i hver ende af gården. Jord, sten, sanitetsudstyr og stort haveaffald skal på genbrugsstation. Nærmeste genbrugsstation finder du på Bispeengbuen 35, 2000 Frederiksberg (ved Fuglebakken Station).
Miljøkælder
Miljøkælderen finder du i den gård-ende, der vender ud mod Kaløvej. I nr 31. Miljøkælderen er et fælles samlingslokale til nytårstaffel, fastelavn og lign. Der er storskærm i rummet, og der inviteres nogle gange til landskampe eller dartaften her.
Da miljøkælderen ligger under en lejlighed, er det desværre ikke muligt at udlåne den til private sammenkomster.
I miljøkælderen er der badefaciliteter og wc, som du gerne må benytte, når du f.eks. opholder dig i gården om sommeren eller under istandsættelser af bad og wc.
Loft- og kælderrum
Til hver lejlighed følger et lofts- og et kælderrum, som du frit kan disponere over. Nogle ting SKAL dog opbevares i loftrummet. Der må ikke være organisk materiale i kælderen, da vi har haft store problemer med forskellige slags hussvamp (skimmel). så f.eks. døre, der tilhører din lejlighed, og som p.t. ikke er i brug, samt alt andet organisk materiale må ikke opbevares i kælderen. Den fugtige kælder vil beskadige dem.
Fælles cykelrum i kælderen
Alle har adgang til cykelkælderen via bagtrappe eller nedgang fra gården. Cykelkælderen er til transportmidler som cykel, barnevogn, løbehjul og lign, men ikke som opmagasineringplads til andre private ejendele.
Tørreloft
Der er adgang til fælles tørrelofter ad bagtrapperne. De kan benyttes til at tørre tøj, men ikke som opmagasineringsplads til andre private ejendele.
Hobbyrum
Bestyrelsen er i gang med at etablere et hobbyrum i kælderen Jyllingevej nr. 55. Her er et stort arbejdsbord, høvlebænk, værktøj og ophæng til din cykel.
I miljøkælderen står der 6 lette borde, i målene 75 x 150 og 30 lette klapstole. Der er også bestik, knive og gafler, til 30 personer. Skal I være flere, end du selv har borde og stole til, er du / I velkomne til at låne det.
Ved henvendelse til bestyrelsen, kan du få udleveret borde og stole.
Du passer selvfølgelig godt på det du låner – det er jo også dit, som du har været med til at betale – og afleverer så hurtigt som muligt, så andre får glæde af herlighederne.
I hver ende af gården står en række plantekasser. En af kasserne kan blive dine, hvis du tilmelder dig en plantekasse senest 15. marts, som er sidste frist for at skrive sig på plantekasse-listen. Plantekasserne udlånes for et år ad gange, Følg med på Vanløsegaards facebookgruppe eller hold øje med opslag i opgangen for tilmelding til en plantekasse.
Gården er til fælles glæde – på tværs af aldersgrupper – og derfor finder du både legetøj, legeplads og sandkasse samt bordbur og petanquebane. Derudover har vi grillmuligheder og en masse fælles borde og bænke til fri afbenyttelse.
Grillning
Under pergolaen ved græsplænen i hver ende af gården har foreningen 2 stk. gasgrille som du frit kan benytte. Det er ikke muligt at forhåndsbooke en grill – det er først til mølle; bare du husker at rydde op efter dig. Gasflasker opbevares i det lille rum ved skralde rum i hjørnet Jyllingevej/Jernbane Alle. Er gassen sluppet op, så tag gasflasken med til nærmeste sted hvor der kan om byttes til ny gas flaske (husk kvittering) kvitteringen afleveres til bestyrelsen i kontortiden som udleverer udlægsblanket.
Siddepladser ved pergolaerne
Borde og bænke må gerne stilles sammen til langborde, hvis du inviterer familie eller venner til fest i gården – fødselsdag, studentergilde mv – bare du husker at rydde op efter dig 😊
Det er desværre ikke muligt at booke bordene på forhånd.
Spil, biler og hoppeborg
Foreningen ejere flere udendørsspil som Kongespil, boule mv. De opbevares i det lille rum ved skralderum i hjørnet Jyllingevej/Jernbane Alle i de samme rum, som der står gas (ikke for børn alene). De mooncars, der står gården, må gerne benyttes af gårdens børn og besøgende. Bare du husker at rydde op efter dig.
Gårdens borde og stole brug dem og nyd dem, det er vores alles dejlige gård pas på dem så vi kan have glæde af dem længe
Arbejdsdage
Vi afholder arbejdsdage i løbet af foråret, for at gøre gården sommerklar og rydde op i kældre og på fællesarealer. Datoerne for arbejdsdagene ligger ikke på fastlagte datoer, men bliver annonceret i nyhedsbreve og opslag i opgange i god tid forinden.
Brug vores dejlige gård og tingene i den – og pas på dem, så vi har glæde af dem længe…
Sidste nyt
Nyhedsbrev november 2019
Så er der kommet nyhedsbrev for november 2019 Hent
Nyhedsbrev oktober 2019
Fusce nec erat sed nisl lobortis eleifend. In eu fringilla
Nyhedsbrev september 2019
Aliquam commodo nulla ligula. Curabitur ut nunc id nisl scelerisque
Vanløsegaard ANNO 1923
Foreningen er fra 1923, bygningen fra 1924. I dag er der et dejligt gårdmiljø, hvor man kan nyde den smukke facade, der blev renoveret fra 2003 til 2008

At gå rundt en lørdag formiddag og hænge vasketøj til tørre, mens gruset knaser under fødderne og ungerne kører på cykel. Det er derfor, jeg bor i Vanløsegård.

Jeg kan godt lide det her.
Der er altid nogen der lige kan give en hånd, hvis man har brug for hjælp.