Vanløsegaard er 170 andele og 9 erhvervslejemål. Det giver nærhed – nogle gange lidt for meget. Derfor har vi en husorden og et regelsæt som fastlægger nogle rammer for, hvordan vi bedst bevarer det gode naboskab.

Vi bor tæt sammen, hvilket betyder, at hjælpen er tæt på, hvis du rækker ud efter den. Men nogle gange kommer vi måske lidt for tæt på, fordi vores gamle hus er meget lydt. Derfor har vi en husorden og et regelsæt som fastlægger nogle rammer for, hvordan vi bedst bevarer det gode naboskab. Dette gælder bl.a. rammer for bore- og banketider, varsling af fester, boldspil i gården, brug af vaskemaskiner, m.m. Husordenen finder du her … 

Affald
Affald opdeles i flere grupper: Plast, metal, glas, pap, papir, mindre elektronik, haveaffald, dagrenovation, bioaffald, batterier Vi har containere i skraldehusene til husholdningsaffald. Brandbart affald anbringes i storskraldscontaineren. Andre affaldsgrupper, som vi ikke har faciliteter til, skal andelshaver fjerne for egen regning.

Tørring af tøj
Tøj må kun tørres på de dertil indrettede tørrepladser og tørrelofter. Tøjtørring må ikke finde sted fra vinduer, trapper, kældre eller hænge ud over altanerne. Tøj, som ophænges på tørrelofter, må ikke dryppe på gulvet. Tørrerum skal afleveres i rengjort stand. Alle vinduer i lofts- og kælderrum skal altid holdes lukkede.

Støj
Vaskemaskiner og andre tekniske hjælpemidler skal installeres således, at de ikke ved støj eller på anden måde er til gene for ejendommen eller dens beboere. Brug af boremaskine og andet støjende værktøj er ikke tilladt efter klokken 20.

Musik og underholdning må kun udøves således, at den ikke er til gene for de øvrige beboere. Naboerne bør informeres før større fester. Brug opslagstavler på hovedtrapperne eller kontakt beboerne personligt i jeres opgang.

Man må ikke lege eller støje på trapper og gange. Boldspil er kun tilladt i boldburet, og skal slutte senest i vinterperioden klokken 20, i sommerperioden klokken 21. Andelshavere skal drage omsorg for, at de hos dem boende eller besøgende ikke ved støjende adfærd er til gene for de øvrige beboere.

Opgange
Navneskilt på hoved- og køkkendør skal være fastskruede, der må kun være et skilt på hver dør. Klæbemærker er ikke tilladt, undtaget er dog P&T’s og politiets mærker. Fodtøj, paraplyer og regntøj må ikke henlægge på trapperne. Cykler, barne- og legevogne må ikke henstilles på trapperne, indgangspartier mellem haver, på gange og i port. Dette gælder også byggematerialer, affald med mere.

Andele med haver
Andelshavere med have skal til enhver tid vedligeholde disse som prydhaver. Træer og buske må ikke overstige en højde af 2 ½ m. Hyld, elm, pil, poppel og rønnebær må ikke plantes i haverne.

Parkering
Motorkøretøjer er ikke tilladt i gården, dog må motorcykler parkeres ved indkørslerne, når disse er sat vel ud til siden med plade under støttefoden. Det er strengt forbudt at starte motoren og køre i gården.

Cykler og løbehjul mm. må ikke placeres op ad murene da vi skal passe på vores facadepuds. Cykler, skal placeres i cykelskurene eller i cykelkældrene

Kæledyr
Der må ikke holdes HUND. Der må holdes maksimalt to indekatte pr lejlighed. Kattene skal registreres hos bestyrelsen. Der skal ansøges om tilladelse til at have hund eller kat på ferie. Tilladelsen skal indhentes hos bestyrelsen og kan gives for maksimalt to uger. Hunde og katte må ikke luftes i gården. Dyr må ikke være til gene for de øvrige beboere.

Skade på ejendommen
Andelshaveren er ansvarlig for al skade, som dennes husstand, gæster og håndværkere måtte forvolde på ejendommen, inventar, udstyr og installationer.

Tilslut dig fælleskabet

Køb en andelslejlighed

Vanløsegaard ANNO 1923

Foreningen er fra 1923, bygningen fra 1924. I dag er der et dejligt gårdmiljø, hvor man kan nyde den smukke facade, der blev renoveret fra 2003 til 2008 

At gå rundt en lørdag formiddag og hænge vasketøj til tørre, mens gruset knaser under fødderne og ungerne kører på cykel. Det er derfor, jeg bor i Vanløsegård.

Julie, Beboer

Jeg kan godt lide det her.
Der er altid nogen der lige kan give en hånd, hvis man har brug for hjælp.

Claus Hansen, Beboer